Dansk Google-chef: Digitale Danmark sakker bagud

Statsbetalt internet kan trække virksomheder til Danmark, lyder det fra Google-chef Peter Friis.

Googles chef for de nordiske aktiviteter og Benelux-området, Peter Friis, er bekymret for, at Danmark sakker bagud på digitaliseringsområdet, hvis ikke der bliver sat ind med radikal nytænkning herhjemme. Det skriver Finans.dk.

Et bud på, hvordan Danmark kan komme tilbage i den digitale førertrøje, kunne ifølge den danske Googlechef være, at staten betalte for 100 Mbit internet til alle danskere, fortæller han til Finans.dk.

"Det er ingen hemmelighed, at vi tjener flere penge, hvis verden bliver digitaliseret. Det er der mange andre, som også gør. Så selvfølgelig er det i Googles interesse at digitalisere, fordi det er der, vi har vores forretning. Men jeg taler også som dansker. Det er min familie og mine venner, der får job, hvis der ikke sker noget. Det bekymrer mig," siger Peter Friis til Finans.dk.

Google er selv igang med at udrulle internet i alle verdens afkroge gennem et væld af balloner, der skal hænge 20 km oppe i luften og i løbet af de næste år skal give milliarder af mennesker mulighed for at koble sig på internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også