Connie Hedegaard: Øget tempo giver mindre tid til analyser

Formanden for public service-udvalget bad kulturministeren om møde, efter at han offentligt opfordrede udvalget til at speede arbejdet op.
Foto: Ilan Brender
Foto: Ilan Brender

Kulturminister Bertel Haarders (V) opfordrer public service-udvalget til at træde på speederen Opfordringen blev leveret på den første høring og temamøde om public service og public service-udvalgets arbejde, som blev afholdt i sidste måned.

Den opfordring er udvalgets formand, Connie Hedegaard, klar til at imødekomme, men advarer samtidig mod, at det giver mindre tid til udredninger og analyser, siger hun til Magisterbladet.

“Lige efter konferencen bad jeg ministeren om et møde. Han ville have, at vores rapport skulle komme tidligere, med den begrundelse at udviklingen på medieområdet går så stærkt. Det har den jo altid gjort. Men vi havde et fornuftigt møde, hvor ministeren slog fast, at han bakker op om vores kommissorium. Og vil politikerne have nogle ting før, så vil vi gerne prøve at komme med noget så tidligt som muligt. Men det giver os jo mindre tid til udredninger og analyser,” siger Connie Hedegaard til Magisterbladet.

Connie Hedegaard, som er tidligere minister og EU-kommissær, ser intet problem i, at kulturministeren offentligt blander sig i udvalgets arbejde, fordi "det med medier er jo noget, alle kan have en mening om", siger hun.

Public service-udvalget blev nedsat i januar i år som en del af sidste års medieaftale. Udvalget skal aflevere sin rapport 1. januar 2017, så den kan danne grundlag for debat og forhandlinger af en ny medieaftale, der skal indgås i 2018 og træde i kraft 1. januar 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også