Politiken giver klima-dækning eget hjem på nettet

Den løbende udvikling på klima- og energiområdet giver ikke ”de korte ryk”, som passer til daglig nyhedsdækning. Derfor får området i stedet sin egen sektion på nettet.
Foto: JENS DRESLING/POLFOTO/ARKIV
Foto: JENS DRESLING/POLFOTO/ARKIV

2050 er skæringsår for mange af de udfordringer, som verden står overfor med befolkningsudviklingen og klimaforandringer. Det er samtidig året, hvor Danmark ifølge køreplanen skal være fri for olie, kul og gas.

Det lange perspektiv får nu Politiken til at give klima- og energiområdet dets eget hjem på nettet. Det skriver avisen på dens hjemmeside.

Mindre fokus på nyheder

Udviklingen på området sker løbende, men får sjældent plads i avisens daglige dækning. Derfor får den nu sin egen sektion på nettet, der samler dækningen på ét sted, undersiden '2050'. Sektionen får fokus "overblik og perspektiv frem for hurtige nyheder", står der i præsentationen.

”Der er processer i gang, som snildt er vigtige nok til at stå forsiden af avisen flere gange om ugen - men som i praksis sjældent gør det, fordi mange af forandringerne sker glidende, og netop ikke med de korte ryk, der egner sig til nyhedsdøgnets hektiske puls,” skriver Bo Lidegaard på Politiken.dk.

Børsen og Politiken med i kampen om European Press Prize

Politiken vil have flere kvinder og minoriteter i avisen

Politiken lancerer podcast om fodbold

Berlingske og Politiken: Derfor bringer vi ikke Lars Vilks tegninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også