
16 marts har den Scientologykritiske HBO-dokumentar ’Going Clear: Scientology and the Prison of Belief’ premiere på amerikansk tv. Allerede mere end en måned før dokumentaren er vist, trækker det op til et juridisk slagsmål, skriver Politiken.
HBO har oprustet med 160 advokater for at kunne stå imod juridiske angreb fra Scientology, som har reageret med stor utilfredshed i forhold til dokumentaren.
"Deres kilder er den sædvanlige samling af sygeligt besatte, utilfredse tidligere kirkemedlemmer, sparket ud for så længe siden som 30 år for tillidsbrud, og som har en beviselig historie med at opfinde løgne om kirken for penge," skriver Scientolgy i en offentlig erklæring ifølge Politiken.
Om sagen ender i en direkte konfrontation mellem de to parter er fortsat uvist. ’Going Clear’, instrueret af tidligere Oscar-vinder Alex Gibney, afslører ifølge Politiken, hvordan Scientology afpresser og afstraffer deres medlemmer.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.