Privatliv: V vil automatisere navneforbud

Venstre lægger op til, at sager om privatlivskrænkelser fremover automatisk fra begyndelsen skal køre for lukkede døre og være pålagt både navneforbud og referatforbud. Og bøder for lovbrud skal mangedobles.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Mediernes adgang til retssager om privatlivskrænkelser skal indskrænkes og bøderne for brud på navneforbud mangedobles. Det lægger Venstre ifølge Berlingske op til i et nyt beslutningsforslag.

I modsætning til i dag skal sager om privatlivskrænkelser fremover nemlig, ifølge Venstre, automatisk fra begyndelsen køre for lukkede døre og være pålagt både navneforbud og referatforbud. På den måde undgår man ifølge Venstre netop, at krænkelsen spreder sig som ringe i vandet gennem omtale af retssagen i medierne.

"Nogle synes, det er enormt spændende, hvis en sigtet er kendt. Derfor vil de jo meget gerne skrive, hvem det er. Men det er en voldsom krænkelse at blive hængt ud for noget, der ikke er virkeligt. Det er umenneskeligt," siger Jan E. Jørgensen.

Samtidig lægger Jan E. Jørgensen, der er medlem af Folketingets Retsudvalg for Venstre, op til så meget som en tidobling af det nuværende bødeniveau for brud på navneforbud.

Men hans forslag møder ikke udbredt opbakning hos Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie-og Journalisthøjskole, der mener, at det vil være en indskrænkning af offentlighedens grundlovssikrede adgang til indsigt i retsplejen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også