Mediejurist Oluf Jørgensen er på linje med De Konservative: Reglerne om navneforbud bør ændres.

Navneforbud skal ske automatisk. Den tanke fremsatte De Konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke, for nylig, og i dag får han opbakning fra mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

"Internetmedier har i løbet af få år fået langt flere brugere end traditionelle medier, og intet tyder på, at denne udvikling stopper. Publicering på nettet kan udføres af de fleste, meget hurtigt, med global synlighed og uden tidsbegrænsning. Det betyder nye vilkår for navneforbud," siger Oluf Jørgensen i en pressemeddelelse.

Som det er i dag, træder et navneforbud først i kraft i det øjeblik, en domstol fastsætter det. I stedet bør der ved lov gælde et automatisk forbud mod offentlig omtale, der identificerer mistænkte, ofre og vidner i straffesager, mener Oluf Jørgensen. Forbudet skal dog ikke gælde ved sager, der har samfundsmæssig betydning - når navne på implicerede er vigtige for at forstå sagen.

Kravet kommer blandt andet med afsæt i aktuelle sager, hvor navnene på anklagede er blevet spredt for alle internetvinde, inden retten kunne nå at fastsætte et navneforbud - som da Rigmor Zobel blev sigtet for besiddelse af kokain eller da en mistænkt for mordet på en ung kvinde fra Herning nytårsnat - kom på forsiden af Ekstra Bladet..

"Det sker, at en forsvarer overser, at navneforbud er relevant, selv om dørene er lukket, og i nogle tilfælde er der måske også for høje forventninger til presseetikken. I mordsagen fra Herning nytårsnat anmodede forsvareren for eksempel ikke om navneforbud, og den sigtede mand blev udsat for fuld eksponering på forsiden af Ekstra Bladet. Det er en problemstilling, man kan komme ud over med en ny lovgivning på området," siger Oluf Jørgensen.

- LR