Egmont investerer millioner i nye biografsæder

Egmont-ejede Nordisk Film investerer stort i tre nye kæmpebiografer i Køge, Frederikssund og Aalborg - yderligere tre er på vej i 2016.
Foto: Egmont
Foto: Egmont

Danmarks største biografkoncern, Nordisk Film, som er ejet af Danmarks største mediekoncern, Egmont, investerer et stort trecifret millionbeløb i tre nye biografcentre, skriver Berlingske.

Samlet set vil Nordisk Film opføre 16 nye sale og over 2.000 sæder gennem nye multibiografer i Køge samt i butikscentre i Frederikssund og Aalborg. I Køge og Frederikssund bliver biografcentrene udviklet i samarbejde med børsnoterede TK Development.

Nordisk Film får i Køge omkring 1.000 sæder fordelt på seks sale, som skal drives i samarbejde med ejeren af Køge Bio. Fire sale med 550 sæder skal opføres i Frederikssund. Forventningen er at åbne i Frederikssund i foråret 2016. I Aalborg lejer Nordisk Film sig ind i Shoppen-centret, og multibiografen får seks sale og små 1.000 sæder fra 2016.

I hovedstanden driver Nordisk Film i forvejen Imperial med landets største sal, Palads, Dagmar Biografen og Falkoner Bio. Næste år følger Field's og i 2016 yderligere tre biografcentre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også