Nordisk Film vil sælge flere oplevelser

Egmont-selskabet tager nyt skridt ind i på gavemarkedet i forlængelse af opkøbet af Gavekortet.dk.

I juli købte Nordisk Film e-shoppen Gavekortet.dk.

Nu følger mediekoncernen op og tager næste skridt ind på gavemarkedet og sælge fysiske gavebokse til oplevelser under brandet 'Goodtimes', skriver selskabet.

”Det her er næste skridt i en samlet satsning på at blive størst i Norden indenfor gaver. Vi vil udvikle en samlet gaveløsning online og via fysiske butikker,” siger Christian Folden Lund, direktør i Nordisk Film Direct, i en pressemeddelelse.

Gavemarkedet undergår disse år store forandringer ifølge selskabet.  Væksten drives af, at gavekort til oplevelser er blevet en populær gaveform, samtidig med at klassiske gaver som CD’er og DVD’er mister betydning.

For tre år siden gik Nordisk Film i gang med at opbygge en ny digital forretning ved siden af film, biografer og PlayStation. Målet er, at omsætningen skal nå en milliard kroner.

Gennem opkøb af Gavekortet.dk, Filmweb og Billetlugen samt start af bl.a. MinBio, Frontrow og Goodtimes har vækstgrenen Nordisk Film Direct rundet en omsætning på 350 mio. kr., skriver selskabet og beskæftiger godt 100 medarbejdere.

Nordisk Film Direct har foreløbig aftaler med godt 300 butikker landet over om salget af 'Goodtimes'.

Nordisk Film køber gavekort-shop 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også