MediaWatch

Medie: Se og Hør-chefer fik også SMS fra tys-tys-kilde

Skiftende ledere og folk i redaktionssekretariatet fik også SMS fra den omstridte tys-tys-kilde, siger tidligere Se og Hør-journalist.

Når de involverede journalister modtog tip fra den såkaldte tys-tys-kilde, en IBM-ansat med adgang til kendtes kreditkortoplysninger hos Nets, så blev de sendt videre op i hierarkiet på Se og Hør. Det fortæller tidligere Se og Hør-journalist Kasper Kopping til BT.

Se og Hør-sagen: Højesteret afgør politiets adgang til beslaglagt materiale
Han er sammen den anden tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen sigtet i sagen sammen med en række tidligere ledende medarbejdere som chefredaktørerne Henrik Qvortrup og Kim Henningsen samt nyhedchef Lise Bondesen, redaktionschef Kim Bretov.

Kasper Kopping beskriver i en mail, at de to som menige journalister ikke havde bemyndigelse til endeligt at vurdere, om et tip var værd at forfølge.

”Jeg har ikke lyst til at tale om specifikke personer, men i og med at Ken B og jeg bare var menige soldater, der på chefens opfordring var sat til at grovsortere i de tip, vi fik fra kilden, så blev skiftende chefer, ledere og visse folk i redaktionssekretariatet naturligvis involveret hver eneste gang, vi fik et tip, der kunne bruges,” skriver Kasper Kopping til BT.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs