Telia indgår aftale med lydbogs-streamingtjeneste

Telia laver aftale med lydbogs-streamingtjenesten Storytel. Med aftalen ønsker Telia at udvide udbuddet af underholdningstilbud, siger privatkundedirektør i Telia.
Foto: Henning Hjorth/Polfoto/Arkiv
Foto: Henning Hjorth/Polfoto/Arkiv

Telia har indgået en aftale med lydbogs-streamingtjenesten Storytel. Aftalen betyder, at Telias kunder fra i morgen får adgang til et omfattende katalog af danske og internationale bogudgivelser.

Det skriver Telia i en pressemeddelelse.

"Den nye aftale betyder, vi nu kan tilbyde en endnu bredere vifte af kvalitetsunderholdning, der også inkluderer Spotify til musikelskerne samt Telia Tv og HBO Nordic til at mætte behovet for tv, film og serier. Det betyder, at vi som teleselskab kan appellere til endnu flere danskere og udvide den verden af underholdning, vi har skabt via tjenesterne,” udtaler privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard.

Storytel er en digital abonnementsservice, der minder om Spotifys musikservice. Her kan brugerne streame lydbøger via en app og lytte så meget, de vil. Bøgerne streames i formatet mp3, og fungerer også offline.

Talia-kunder med mobilabonnementet 4Everything Premium kan vælge mellem enten Telia Tv, HBO eller Storytel i 12 måneder som supplement til Spotify, som er en fast bestanddel af pakken. Storytel kan desuden tilkøbes alle Telia-abonnementer for 79 kr. om måneden.

Telia lancerede i sidste uge Telia TV, som giver adgang til tv-kanaler i browseren og i apps som et alternativ til den klassiske kabel-tv-pakke. Og Telia TV kræver ikke, at man har sit bredbånd eller mobilabonnement hos Telia.

Lanceringen skal ses som et forsøg på at kapre kunder fra eksepelvis Yousee og et opgør med den tætte forbindelse mellem bredbåndsmarkedet og tvmarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også