Eksperter kritiserer DR for ukritisk Qvortrup-indslag

Flere retter kritik af DRs indslag om Henrik Qvortrup i 21 Søndag for at være for ukritisk. Ulrik Haagerup afviser kritikken.
Foto: Tobias Selnæs Markussen/Polfoto/Arkiv
Foto: Tobias Selnæs Markussen/Polfoto/Arkiv

DR får kritik for et reportageindslag med Henrik Qvortrup i 21 Søndag i forbindelse med den tidligere politiske kommentators nye bog, skriver Berlingske.

I reportageindslaget med Henrik Qvortrup, der blev vist i DRs ugentlige nyhedsprogram 21 Søndag, lagde DR op til, at Qvortrup ville åbne op og give svar på nogle af de spørgsmål, han tidligere har undladt at svare på.

Men det skete langt fra, og i stedet blev det reklame for Henrik Qvortrups nye bog, mener flere.

"Det indslag falder ind i en række af indslag, hvor man med rette kan spørge, om DR mener det, når man siger, at 21 Søndag skal være det journalistiske flagskib på nyhedsområdet. Man kan spørge, om indslaget mere er kendis-underholdning, som nu får lov til at fylde meget på 21 Søndag. For nogle uger siden var det Renée Toft Simonsen, der i et indslag fik promoveret en ny bog, og for ikke så lang tid siden var det Thomas Helmig, der fik promoveret en ny CD," siger Kurt Strand, selvstændig journalist, mediekommentator og mangeårig studievært på DR2, til Berlingske.

Samme kritik lyder fra Michael Bruun Andersen, lektor og studieleder på journalistikuddannelsen på Roskilde Universitet, og Peter Bro, professor og leder af journalistuddannelsen på SDU.

DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, mener, at kritikken er uberettiget.

"Jeg synes, der i udsendelsen bliver stillet en række kritiske spørgsmål, som man som seer skal have svar på," siger han til Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også