DanWatch henter ny direktør hos magasin

DanWatchs nye direktør er 41-årige Jesper Nymark, der kommer fra en stilling som adm. direktør for magasinet The Murmur.

41-årige Jesper Nymark er ny direktør for det uafhængige medie- og researchcenter DanWatch, skriver mediet i en pressemeddelelse.

Jesper Nymark kommer fra en stilling som direktør for det internationale engelsksprogede magasin, The Murmur. Han har tidligere været adm. direktør for den engelsksprogede avis, The Copenhagen Post, samt særlig rådgiver for det globale miljønetværk C40.

”DanWatch’s betydning og relevans er vokset markant gennem organisationens relativt korte levetid og har skabt en øget bevidsthed om virksomheders samfundsansvar hos erhvervslivet, myndigheder og den brede offentlighed. Jeg glæder mig til at styrke samarbejdet med erhvervslivet, medier og andre aktører i forhold til at finde nye veje til at skabe større bevidsthed om og udvikling af erhvervslivets ansvar i forhold til mennesker og miljø på globalt plan,” udtaler Jesper Nymark i pressemeddelelsen.

Han er desuden bestyrelsesformand for den socialøkonomiske virksomhed Bybi samt bestyrelsesmedlem for Fonden bag Copenhagen Distortion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også