Konkurrencestyrelsen: Gør oprør mod nye tv-prisstigninger

Forbrugerne skal op af sofaen og sige fra over for nye prisstigninger på tv-pakker til nytår, lyder opfordringen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Til årsskiftet skruer både YouSee og Stofa op for prisen for tv-pakker. YouSee's store tv-pakke stiger med 6,3 pct. mens Stofas store tv-pakke stiger med 4,2 pct i 2015, og flere af Boxers pakker stiger i pris, skriver dr.dk.

TDC og Stofa sætter priserne op

Søren Bo Rasmussen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener derimod, kabelselskaberne prisstigninger beviser, at konkurrencen på tv-markedet ikke fungerer.

"Tv-distributørerne skal give forbrugerne større valgfrihed. Politikerne skal sørge for, at alle forbrugere reelt har frit valg og ikke er tvunget til at betale til en særlig pakke, og så skal forbrugerne også komme op af sofaen og sige fra over for de høje priser," siger Søren Bo Rasmussen til Dr.dk.

57 pct. streamer allerede

For at inspirere forbrugerne til modstand, skyder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dag en kampagne i gang, der skal hjælpe dem til at finde alternative måder at få tv på. 

En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 57 pct. af danskerne allerede nu benytter streaming af tv-programmer som alternativ eller supplement til traditionel tv.

Søren Bo Rasmussen mener, at den store interesse for at se tv on-demand skyldes, at omkring 90 pct. af danskerne betaler for flere tv-kanaler, end de rent faktisk bruger.

Der er tre årsager til de stigende tv-priser til nytår ifølge Yousees direktør René Brøchner. Det er stigende udgifter til ophavsrettigheder, sportsrettigheder og TV 2's hovedkanal, der stiger med 17 pct. første januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også