Expressen-sparerunde lander på 62 stillinger

Den svenske tabloidavis skærer dybt: I dag fik medarbejderne at vide, at 62 stillinger skal nedlægges. Alle avisens fotografer afskediges.

På et stormøde i dag orienterede ledelsen på den svenske avis Expressens medarbejdere, at den varslede sparerunde kommer til at ende med nedlæggelsen af 62,5 stillinger. Det skriver Resume.se.

Alle afdelinger bliver ramt, siger chefredaktør Thomas Mattsson til Resume. Hårdest går det ud over bladets foto-afdeling. Alle fotografer og billedredaktører forsvinder. Derudover nedlægger Expressen syv stillinger på sporten, seks på avisens magasin samt et antal redigerende.

Thomas Mattsson er ikke i tvivl; kvaliteten af indholdet vil blive dårligere, sagde han på mødet.

”Jeg pointerede, at jeg reagerede mod chefer på andre medier, som siger, at man kan lave store personalebesparelser, uden at det påvirker kvaliteten. Jeg ville gøre klart, at eftersom vi har ambitiøse medarbejdere, så ville forståeligt nok have været lettere at udvikle mediehuset, hvis vi havde være 62,5 dygtige medarbejdere mere. Samtidig må man dog have respekt for udviklingen i branchen, og der må man som ansvarlig chef sikre, at økonomien i virksomheden fortsat er lønsom,” uddybede Thomas Mattsson til Resume efter mødet.

Sparerunden blev meldt ud i september, hvor man dengang meldte ud, at man regnede med at skære 70 stillinger, der skulle skaffe besparelser for 80 mio. svenske kroner.

Expressen skærer 70 job 

Aftonbladet dropper tv-planer

Schibsteds nye viralsatsning stryger til tops i Sverige

Global: Svenske medier slår mobilrekorder på stribe

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også