Expressen skærer 70 job

70 stillinger skal spares væk på den svenske tabloidavis Expressen efter markant fald for printavisen.

Expressen står over for dybe nedskæringer i medarbejderstaben, skriver Resume.

Ledelsen har i dag netop meldt ud, at der skal skæres 70 stillinger, herunder 50 i newsroom. Ifølge Medievärlden har avisen 530 ansatte, heraf 300 på redaktionerne i Stockholm, Gøteborg og Malmø.

Det er læservandringen mod de digitale nyhedsplatforme, der er baggrunden for sparerunden, der skal sænke omkostningerne med cirka 80 mio. skk. Det skal kompensere for et omsætningsfald på print og frigive midler til digitale investeringer.

"Expressen samlede reklameindtægter var faktisk højere i slutningen af juli i år end i samme periode sidste år, men vi ser et markant fald på tryk," siger Gunilla Herlitz, VD, til Resume.

"I tidligere forretningsmodeller kom over 70 procent af indtægterne fra print, men så ser det ikke længere. Det må vi forberede os på," siger hun.

Blandt de nye digitale tiltag, den Bonnier-ejede avis allerede har lanceret, er tjenesten Omtalat.nu, der er inspireret af amerikanske Upworthy.

Ud over besparelserne hæver Expressen, der ligger i direkte konkurrence med Schibsteds Aftonbladet på det svenske marked, prisen fra 15 til 17 svenske kroner fra på fredag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også