Jimmy Maymann kritiserer mediers betalingsmure

Medierne skal stoppe illusionen om, at brugerne vil betale for generelle nyheder, og så skal de forbedre deres betalingsmure, så de i højere grad er tilpasset brugerne.
Sådan lyder det Jimmy Maymann, adm. direktør i verdens største netavis Huffington Post, i et interview med Ræson.
"Den model, som mange aviser kører i dag, med en simpel betalingsmur er ikke god nok, og den tager slet ikke hensyn til brugernes præferencer, men i langt højere grad til udgiverens. Hvis aviserne i højere grad udbyggede de muligheder, de har for at individualisere over for forbrugerne, ville det gøre en stor forskel," siger Jimmy Maymann til Ræson.
Han mener samtidig, at der sker en demokratisering af medierne, hvor beslutningen om, hvad der er vigtigt, ikke længere bliver taget af redaktørerne, men af brugerne. Samtidig advarer han mod at basere journalistik på tal såsom klik og interaktioner.
Relaterede artikler:
”Vi vil lave sociale mediers svar på CNN"
For abonnenter