Fagblade skifter navne og udseende

DS-Bladet og ByggeTeknik får nye navne og udseende på grund af ændringer i organisationen bag og formatet.

Der er nyt navn og udseende til to gamle blade. Det drejer sig om DS-bladet, som nu hedder Arbejdsgiverne, og ByggeTeknik, som fra årsskiftet vil hedde Dagens Byggeri.

Det skriver Danske Medier.

Forklaringen på den nye titel til DS-bladet skyldes, at organisationen, som udgiver bladet har skiftet navn fra DS Håndværk&Industri til Arbejdsgiverne. I samme ombæring har de valgt at præsentere sig med et nyt layout.

Hos Byggeteknik, der udgives af FagbladsGruppen, skyldes navneskiftet til Dagens Byggeri, at bladet fra årsskiftet kommer i et magasinformat 15 gange om året. Samtidig bliver MaskinTeknik og GrønTeknik slået sammen til en selvstændig sektion i magasinet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også