Fakta-samarbejde skal booste Metroxpress-oplag
Når kunderne fremover suser gennem en af Faktas 444 supermarkeder, så kan de samtidig snuppe en Metroxpress med på vejen. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.
De to selskaber indgår et samarbejde, hvor gratisavisen desuden bliver tilgængelig i 70 Irma-butikker og på sigt kan udvides til at dække samtlige 1200 butikker i Coop, der også tæller også tæller Brugsen-butikkerne og Kvickly-kæden.
”For 20 år siden var dagbladene vigtige trafikskabere i butikkerne, hvor deres oplag taltes i hundredetusinder. Den trafik vil vi gerne have tilbage. Samarbejdet er blevet testet i 46 butikker siden efteråret 2013, og vores erfaring er, at kunderne er glade for det,” siger kædedirektør for Fakta-butikkerne, Niels Karstensen, i pressemeddelelsen.
MX: Vi deler målgruppe
Metroxpress har i dag et oplag på 320.000 og et læsertal på 460.000. Adm. direktør i Metroxpress, Thomas Raun, forventer, at samarbejdet vil hæve oplagstallet.
”Fakta er en ideel samarbejdspartner, da de er landsækkende og en af de kæder med flest butikker. Desuden har vi fælles målgrupper; kvinderne og de yngre, moderne forbrugere. Derfor vil vi med dette samarbejde styrke tilhørsforholdet blandt den gruppe af læsere, Metroxpress appellerer til, men som ikke nødvendigvis pendler eller kommer i bymidten. Vi forventer at hæve oplagstallet igen over det kommende år på grund af denne aftale,” siger Thomas Raun i pressemeddelelsen.
Unge-medier opruster på Snapchat
Relaterede artikler:
Unge-medier opruster på Snapchat
For abonnenter
Tamedia gav kvart mia. for Trendsales og finanssite
For abonnenter