Medier rydder op efter data-svipser

I sidste måned havde kun 80 ud af godt 1.000 danske medier tilmeldt deres redaktionelle databaser over kilder. Nu strømmer tilmeldingerne ind, lyder det fra Datatilsynet.

De danske medier er for kommet ud af starthullerne, efter det i sidste måned kom frem, at hovedparten af de danske medier ikke havde tilmeldt deres redaktionelle databaser til Datatilsynet. Det skriver Politiken.

Derved har de pågældende medier formentlig i årevis overtrådt Persondataloven, og det reagerer mange af dem nu på.

”Man må sige, at alvoren er gået op for medierne. Det vælter ind med anmeldelser af redaktionelle databaser, og vi har ikke overblik over antallet lige nu. Vi halser efter og forsøger at få det hele registreret så hurtigt som muligt,” siger konstitueret direktør i Datatilsynet Birgit Kleis til Politiken.

Manglende tilmeldinger kan betyde, at medierne på opfordring skal udlevere oplysninger til kilder om, hvilke oplysninger de ligger inde med om dem i arkiverne. Noget som tilmeldte medier er undtaget fra.

Problematikken omkring manglende tilmelding af redaktionelle databaser er kommet frem i forbindelse med Se og Hør-sagen. For nylig blev politiets efterforskning af sagen udvidet, så politiet nu også skal vurdere, om Aller Media og Se og Hør har overtrådt persondataloven i behandlingen af data om kendtes kreditkorttrak. Det skyldes, at Se og Hør - som flere andre medier altså - har undladt at anmelde ugebladets redaktionelle database til Datatilsynet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også