Efterforskningen af Se og Hør-sagen skal nu også kaste lys over, om Se og Hør har overtrådt persondataloven, skriver Politiken.
Det sker, efter Datatilsynet har overdraget sagen, myndigheden tidligere i år åbnede i forbindelse med Se og Hør-skandalen, til politiet.
"Der er tale om en udvidelse af sagen i forhold til tidligere. Datatilsynet har fremsendt os sagen, vi kigger på den og vurderer den sammen med vore jurister," sige Bent Isager-Nielsen, efterforskningschef ved Københavns Vestegns Politi, til avisen.
I går kom det frem, at Datatilsynet har måttet droppe at få klarlagt, om Aller Media har haft en ulovlig database med oplysninger om kendte og almindelige danskere, da koncernen ikke har ønsket at give en redegørelse for behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet.
Database-bommerten
Langt de fleste medier har redaktionelle informationsdatabaser, der for eksempel rummer kildelister. Det er helt legalt, så længe den redaktionelle database er meldt til Datatilsynet - da det udløser en fritagelse fra persondatalovens restriktive krav vedr. behandling af personoplysninger.
Som det tidligere på sommeren kom frem, har Aller Media imidlertid - som en lang række andre medier - ikke tilmeldt deres database, og det er baggrunden for, at Se og Hør-sagen nu udvides.
Brud på persondataloven kan udløse en bødestraf og i yderste tilfælde op til fire måneders fængsell. Det er første gang et medie risikere straf for ikke at have anmeldt en redaktionel database ifølge Politiken.
Mere fra MediaWatch
Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise
En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.