EB kalder millionkrav fra sømænd for ”vanvittigt”

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen kalder erstatningskravet fra Søfartens Ledere og de tidligere gidsler Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn mod EB og TV 2 for ude af proportioner.
Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet.
Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet.

På vegne af Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn har fagforeningen Søfartens Ledere sat en erstatningssag i gang med et krav på samlet to mio. kroner som følge af TV 2 og Ekstra Bladets mediedækning, skriver Ekstra Bladet.

De to sømænd sad som gidsler hos somaliske pirater i  de 10 måneder, hvor Ekstra Bladet blandt andet førte kampagnen ”Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia”. En kampagne der blandt andet også var synliggjort med store bannere på Rådhuspladsen i København. Samlet sad de to danske sømænd og deres besætning som gidsler hos piraterne i 838 dage.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen siger til Ritzau, at erstatningskravet er ude af propertioner.

”Det er et vanvittigt krav, de stiller. Det er efter min mening helt ude af proportioner, og det vanskeliggør selvfølgelig en forhandling. Men vi har ikke noget ønske om at have en konflikt kørende med Søren og Eddy. Derfor vil vi gerne have den sag løst,” siger Poul Madsen til Ritzau.

Alvorlig kritik i Pressenævnet

De tidligere gidsler er blandt andet utilfredse med, at de under deres tilfangetagelse blev interviewet, hvor de ikke kunne tale frit, og at medieomtalen var med til at besværliggøre chancen for at få dem fri.

I december sidste år udtalte Pressenævnet alvorlig kritik af TV 2 og DR2. Selvom gidseltagningen var den længste af sin art og derfor havde offentlig interesse, men var præget af unødvendigt mange personlige oplysninger og intime billeder, og hvor der ikke var mulighed for Eddy Lopez, der rejste sagen, at give samtykke til eller frasige sig mediedækningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også