Østre Landsret afviser Aller-anmodning

Aller Media får ikke opsættende virkning efter fredagens kendelse i Østre Landsret. Politiet kan derfor gennemgå det beslaglagte materiale uden at vente på, om Aller får sagen for Højesteret.

Politiet kan gå i gang med at kigge på det beslaglagte materiale i Se og Hør-sagen, som Østre Landsret i fredags afgjorde, uden at vente på, at Aller Media forsøger at få sagen for Højesteret. Det skriver BT.

Dermed får Aller Media ikke såkaldt opsættende virkning, der kunne have sat en stopklods i politiets adgang til materialet, indtil procesbevillingsnævnet havde taget stilling til Allers begæring om at få sagen for Højesteret.

”Så politiet kan gå i gang med det, som kendelsen giver politiet ret til. Det synes vi er ærgerligt,” siger Aller Medias advokat Hans Jakob Folker til BT.

Aller er desuden utilfreds med, at politiet får mulig for, at kopiere det beslaglagte materiale ind i deres egne systemer. Sådan mener Aller ikke, at kildebeskyttet materiale skal behandles.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også