Når medierne påklistrer ekspertrollen til universitetsansatte og andre fagfolk, så har begge parter et ansvar for at vise, hvornår eksperten er ekspert, fordi han eller hun har forsket i et givent emne, eller udtaler sig på baggrund af personlige holdninger.

Ellers risikerer det at skabe falske antagelser i den offentlige debat og på længere sigt underminere den ekspertrolle, der ligger til grund for, at videnssamfundet kan fungere. Det mener lektor Mikkel Gerken, der er lektor i filosofi på University of Edinburgh, i Information.

”Journalister har ikke altid forudsætningerne for at identificere den rette ekspert, og de arbejder under notorisk strenge deadlines. Men ofte opstår problemet, fordi det er nemt at henvende sig til de sædvanlige kontakter,” skriver Mikkel Gerken i Information.

Eksperterne har dog også selv et ansvar, og Mikkel Gerken efterlyser, at flere af dem gør sig det bevidst, når de udtaler sig.

”Ofte er der gråzoner, hvor udtalelsen ligger i grænselandet af ekspertens domæne - dette indlæg er et eksempel. Men ofte kan en ekspert sagtens sige noget i retning af: ’Nu er det ikke mit forskningsfelt, men min egen holdning er …’ Det er forfriskende, når eksperter faktisk gør det,” skriver Mikkel Gerken i Information.

Rachlin: Satirejournalistik og nyhedsræs udhuler DR-troværdighed

DR-lobbyist forklædt som medieforsker

Politikens litteraturredaktør om ny dobbeltrolle: "Selvfølgelig vil jeg tænke mig om"