MTG åbner mod stort tyrkisk marked

Modern Times Group lancerer fakta-kanalerne Nature, History og Explorer på det voksende tyrkiske tv-marked.

80 mio. mennesker, verdens 17. største økonomi og en deraf følgende appetit for mere tv.

Det danner grundlaget for, at Modern Times Group, der herhjemme står bag TV3 og de øvrige Viasat-kanaler, nu vil have foden inden for i Tyrkiet. Det sker allerede fra 1. januar, hvor MTG begynder at sende Viasat Nature, History og Explorer. Kanalerne bliver vist med voice-over via den tyrkiske distributør Türksat.

”Tv og videoforbrug er i kraftig vækst i landet, og vi vil bringe en bred vifte af fakta-tv og underholdningsoplever til de tyrkiske seere. Vi ser frem til at opbygge et langt, og succesfuldt samarbejde med Türksat,” siger MTG vicedirektør og chef for emerging markets Irina Gofman, i en pressemeddelelse.

Kanalerne bliver vist gennem Türksats udbyder Teledünya og vil desuden være tilgængelige gennem udbyderens catch-up-tjenester online.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også