Tynell modtager Hal Koch-prisen

DR’s Jesper Tynell får Hal Koch-prisen for sin journalistik og sit engagement som deltager i demokratidebatten.

P1’s radiojournalist og modtager af Cavling-prisen i 2009, Jesper Tynell, vinder årets Hal Koch-pris.

Prisen gives i teologen og samfundsdebattørens ånd til en person, der blander sig i demokratidebatten. Jesper Tynell har udover journalistik som rets- og socialmedarbejder også blandet sig i debatten om den nye offentlighedslov, hvor han blandt andet sammen med Erik Valeur og Lars Rugaard omskrev lovteksten.

”Jesper Tynell har været dybt engageret i at påpege de elementer ved den nye offentlighedslov, der er problematiske for det danske demokrati og foreslået alternativer til de problematiske paragraffer. Vi mener, at han har brugt rigtig meget indsigt og tid på at informere befolkningen og politikere om konsekvenserne af den nye lov gennem foredrag og artikler,” siger forstander på Krogerup Højskole, Rikke Forchhammer, der er med til at uddele prisen, i en pressemeddelelse.

Tidligere har blandt andre Clement Kjersgaard, professor Eva Smith og Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg modtaget Hal Koch-prisen.

Ministerium beskyldt for at vildlede om offentlighedslov

DR-journalister støtter fyret kollega

Cavling til DR's Jesper Tynell 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også