DR bløder op for advarsel til Adam Holm

Efter Folketingets ombudsmand er gået ind i sagen om Deadline-vært Adam Holms religionskritiske kronik, retter DR-ledelsen nu ind og ændrer på advarslen.

DR reviderer nu den påtale, som Adam Holm fik efter sin religionskritiske kronik i Politiken i maj i år.

Ledelsen i DR Nyheder gav ham i sidste måned reprimanden med henvisning til, at Adam Holm havde forbrudt sig mod DR’s etiske regelsæt.

Reprimanden blev kritiseret af blandt andre mediejurist Oluf Jørgensen fra DMJX, og siden gik Folketingets ombudsmand så ind i sagen. Påtalen kunne tolkes som en advarsel, og det var der ifølge DR Nyheders direktør Ulrik Haagerup ikke tale om.

”Det kunne tolkes som om, at det i personalejuridisk forstand var en advarsel, og det ønsker vi ikke at give. Så er vi på vej mod en afskedigelse, og det ønsker vi sådan set ikke. Det handler om, at når man påtager sig en rolle som nyhedsvært, så er der ting, man ikke kan. Derfor er det også en god diskussion. Ytringsfrihed er gældende for alle mennesker, også for ansatte i DR. Der er nogle særlige roller i DR, hvor man som vært skal tænke sig grundigt om, inden man ytrer sig,” sagde DR Nyheders direktør Ulrik Haagerup fredag aften i Deadline.

I kronikken kaldte Adam Holm blandt andet religion for en ”narresut” og ” forklaringsramme for denne verdens mirakler og ulykker”.

Ombudsmand ind i sag om påtale af Deadline-vært

DR2-vært får reprimande for kronik

Relanceret DR2 vinder 7 pct.

Tidl. DR-chef: DR's bestyrelse er en kampplads 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også