Netflix-boss taler aktie på himmelflugt ned

Det huer ikke Netflix-direktør Reed Hastings, at aktien er steget over 440 pct. på et år, og meldingen fik prompte aktiekursen til at knække.

Det Netflix-direktør kalder ”momentum-investorer” driver prisen på streamingtjenestens aktie højere op, end han bryder sig om.

Det var meldingen på en telekonference efter Netflix’ regnskab for tredje kvartal, der i går slog forventningerne og viste solid fremgang i antallet af abonnenter. Regnskabet fik igen aktien til at stige, og fik den op på et niveau på 440 pct. stigning på 12 måneder. Hastings mishag har dog nu sendt kursen ned med godt 32,5 pct. til 322,5 dollars per aktie, efter en overgang at have været oppe på 390 dollars.

De udslagsgivende ord fra Reed Hastings, der vendte kursen og fik pilen til at pege nedad for Netflix-aktien lød ifølge Forbes paradoksalt nok:

”Vi har en fornemmelse af, at momentum-investorer driver prisen højere op end normalt. Der er ikke meget, vi kan gøre ved det, men det ønsker jeg at være ærlig omkring og reflektere over.”

Q3: Netflix sætter nye milepæle

Brandindex: Sensommerens image-hop og drop i mediebranchen

Analyse: Netflix lever af "fiktionssegmentet" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også