Clement springer ud som satiriker på DR2

’Debatten’-værten afviger fra sit image som kritisk interviewer, når han skal instruere satire til DR2 Morgen. Og han kommer ikke nødvendigvis til at revse samfundsdebatten.

Det kommer til at hedde ’Dagekspressen’, skal optages dagen, før det sendes, og har Clement Kjersgaard som instruktør flankeret af skuespillerne Julie Ølgaard og Thomas Mørk.

Dermed afviger Clement Kjersgaard fra sin rolle som den kritiske og vedholdende interviewer, som man ellers kender ham i som ordstyrer i ’Debatten’ og vært på ’Deadline’, skriver Politiken. Der bliver tale næsten dagsaktuel satire én gang om ugen på DR2’s morgenflade, men der bliver ikke nødvendigvis tale om satire, der skal revse samfundsdebatten.

”Det skal simpelthen bare være noget så banalt som sjovt,” siger Clement Kjersgaard til Politiken.

Selv nævner han tiden på DR’s ungdomsredaktion, hvor han lærte værdien af, at intet skulle være renskuret.

”Hvis nogen er blevet klogere bagefter, så har vi fejlet”, siger han til Politiken og kommer med et eksempel:

”Jeg så en overskrift, der hed ’Kæledyr på stoffer’. Og jeg tænkte, hvad siger de selv til det? Og så kom jeg på en hund, der har et problem, men ikke rigtig selv ved det. Og bliver interviewet og bliver vred over, at man mistænkeliggør ejeren, som hunden i øvrigt ikke rigtig kan huske, hvad hedder.”

En fis i et glashus

'Ræson' lancerer online-lillesøster ‘The Question Today’

Berlingskes journalistpris går til Clement

(Endnu) mere taletid til Clement Kjersgaard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også