Fagfolk: TV 2 og DR risikerer at blive for ens

Både nyhedsudsendelser og underholdningsprogrammer på de to stationer nærmer sig hinanden, mener mediefolk med tilknytning til TV 2. De efterlyser gamle TV 2-dyder.

DR’s nyhedsudsendelser har nærmet sig TV 2’s så meget, at de ligner hinanden for meget, og samtidig kæmper kanalerne om de samme internationale underholdningskoncepter.

Det mener blandt andre TV 2-værten Hans Pilgaard, tidligere nyhedsvært og korrespondent Samuel Rachlin og tidligere programchef Bo Damgaard i dagens Berlingske. De efterlyser nu, at kanalen tør stole på sine gamle kernekompetencer: At lytte til folkedybet og genfinde sin egen identitet.

”Det er indlysende at DR med sin licensfinansiering må have det som primær opgave at tage dristige public service-initiativer, mens en kommerciel public service-station som TV 2 skal være endnu skarpere på at registrere seernes dagsorden og ikke som de senere år tro at relevansen ligger i de internationale formater,” siger Bo Damgaard til Berlingske.

Hos TV 2 erkender programchef Anne Engdal Stig Christensen, at DR og TV 2 i de senere år har nærmest sig hinanden.

”Det gælder for eksempel i forhold til en programserie som DR's 'Den store bagedyst', der jo klart er et klassisk TV 2-program. TV 2's styrke har altid været at appellere bredt med programmer som 'Årgang 0', ’Morten og Peter’ og ’Millionæren’. Den brede appel skal vi dyrke mere nu, og det projekt bliver vi nødt til at tro på projekt indefra, og så lade DR være DR,” siger hun til Berlingske.

Fagfolk: TV 2 befinder sig i et tomrum

Hjarvard: Brug for afklaring om TV 2’s rolle

TV 2 drosler ned for jagten på unge seere

TV 2-krise rammer regioner TV 2 - mærkevarens ven 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også