Jelved skal i samråd om DR Booking

Hvordan påvirker det bookingbranchen, at DR har lavet sit eget bookingbureau? Folketingets kulturudvalg kalder kulturministeren i åbent samråd om DR Booking.

Hvad betyder det, at DR har bevæget sig ind på det private bookingmarked? Det skal Kulturminister Marianne Jelved tage stilling til næste onsdag, hvor Folketingets kulturudvalg har indkaldt til åbent samråd om DR Booking.

Bureauet, der formidler kontakt til kendte ansigter fra DR, er etableret som en del af DR Salg - DR's kommercielle og altså ikke-licensfinansierede gren. Og det har skabt debat, siden DR lancerede det i november sidste år.

Public service-husets entré på det kommercielle bookingmarked, der ligger uden for public service-opgaven, gav politisk modvind.  Særligt da det kom frem, at DR ikke havde været i dialog med bookingbranchen generelt forud for etableringen. Det fik politikere fra flere partier til at kræve en redegørelse fra Kulturministeren.  I sit svar citerede Marianne Jelved DR for, at huset havde været i dialog med udvalgte relevante bookingbureauer, og henviste i øvrigt til, at DR gerne må udøve virksomhed, der er beslægtet med public service-aktiviteterne, hvis det sker på almindelige markedsvilkår.

Men det var ikke svar nok, mener Michael Aastrup Jensen (V), der på samrådet beder ministeren uddybe sit svar - herunder tage stilling til bookingbranchens "frustrationer over at se en offentligt virksomhed, hvis økonomiske grundlag er lovbestemt, monopolisere en stor del af (booking) markedet".

Det handler grundlæggende om, at DR ikke skal have carte blanche til at udnytte den styrkeposition huset - som stort medie med kontakt til mange kendte ansigter - har på bookingmarkedet, mener Michael Aastrup Jensen. Indtil videre har han ikke været tilfreds med ministerens svar.

Allerede abonnent?Log ind her

Læs hele artiklen

Få adgang i 14 dage for 0 kr. Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.

Med din prøveperiode får du:

  • Adgang til alle låste artikler
  • Modtag vores daglige nyhedsbreve
  • Fuld adgang til vores app
  • Skal indeholde mindst 8 tegn samt tre af disse: Store bogstaver, små bogstaver, tal, symboler
    Skal indeholde mindst 2 tegn
    Skal indeholde mindst 2 tegn

    Få fuld adgang til dig og dine kollegaer

    Start et gratis virksomhedsprøveabonnement

    Del artikel

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

    Nyhedsbrevsvilkår

    Forsiden lige nu

    Læs også