Dansk Journalistforbund kom ud af 2021 med millionoverskud

Et stigende antal fuldt betalende medlemmer, flere jobannoncer og færre faglige arrangementer på grund af corona har givet overskud hos DJ. Men nu skal pengene ud og arbejde for medlemmerne, siger fagforeningens næstformand.
Allan Boye Thulstrup | Foto: Jacob Nielsen/Ritzau Scanpix
Allan Boye Thulstrup | Foto: Jacob Nielsen/Ritzau Scanpix

Dansk Journalistforbund, DJ, havde  et overskud på 11,5 mio. kr. i 2021, hvilket er 9,8 mio. kr. mere end  i 2020. Det skriver Journalisten.

Overskuddet skyldes ifølge fagbladet blandt andet den positive udvikling i beskæftigelsen i medie- og kommunikationsbranchen, som har ført til flere fuldt betalende medlemmer, samt flere indtægter fra jobannoncer.

Derudover har coronarestriktioner medført aflysninger af møder eller konverteret dem til billigere onlinemøder, og samtidig har der i 2021 været et større kapitalafkast på forbundets værdipapirer.

DJ's næstformand, Allan Boye Thulstrup, siger til fagbladet, at pengene nu skal ud og arbejde for medlemmerne.

En portion af overskuddet ryger i DJ's strejkekasse, sikringsfonden, mens en andel vil gå til forbundets sekretariat og en tredje klump skal betale for projekter til hjælp af medlemmer, skriver Journalisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også