MEDIEKLUMMEN |

Brugerdata og -indsigter er dele af den polstring, som skal styrke relationen mellem nyhedsmedier og deres målgrupper i fremtiden.

I tidligere klummer har jeg argumenteret for, at det stiller krav til data-kulturen i den danske mediebranche. Blandt andet har jeg anbefalet at bruge indsigter og analyse til at træffe data-informerede beslutninger og gøre arbejdet med data til en fælles bestræbelse på tværs af nyhedsorganisationen.

Data-kultur kræver kulturændringer, innovation og ikke mindst ledelser, der forstår at løfte og facilitere opgaven.

På bagkant af kvindernes internationale kampdag og efter en uge med tankevækkende historier om dårlig medieledelse bragt i Fagbladet Journalisten, vil jeg benytte månedens klumme til at dvæle ved diversitetens indflydelse på at muliggøre disse forandringer.

Mangfoldighed skaber resultater

"Diversitet og inklusion er ikke bare "nice to have". Det har en enorm indflydelse på den måde, vi former vores forretning og forventer, at den ser ud om fem til seks år".

Citatet kommer fra Virginia Stagni, Head of Business Development hos Financial Times, der i 2021 blev interviewet om, hvordan hendes mediehus innoverer, udvikler sin journalistik, vækster antallet af abonnenter og tiltrækker talenter.

Hendes anbefaling til mediebrancher verden over er at se på sammensætningen af medarbejdere i redaktionslokalet. Et mangfoldigt team kan have positiv indflydelse på virksomheders evne til at samarbejde, innovere og skabe resultater på bundlinjen, siger hun.

Det gælder både køn og alder såvel som faglige og kulturelle baggrunde.

Hendes pointe bakkes op af mange års forskning.

Undersøgelser fra såvel Aalborg Universitet som HKBU School of Business kæder diversitet sammen med virksomheders evne til at innovere. Og en McKinsey-rapport fra 2020, der fokuserer på diversitet i virksomhedsledelser, er udgivet med den sigende titel: "Diversity wins".

Mangler i redaktionslokalet

Det er let at få øje for argumenterne for at sikre en blanding af kompetencer, fagligheder og perspektiver i redaktionslokalet. Det er vigtige komponenter i den digitale omstilling, som mediebranchen står overfor. Den kræver, at nyhedsmedier tænker anderledes, end de er vant til.

Men som det er nu, er mediebranchen og dens ledelseslag overvejende homogen. I februar 2022 var der 49,28 procent kvinder og 50,72 procent mænd blandt medlemmerne i Dansk Journalistforbund. På trods af den ligelige fordeling viser en undersøgelse, at kun en tredjedel af de redaktionelle ledere er kvinder.

Tal fra 2019 viser, at kun 1,5 procent af medlemmerne i fagforbundet havde anden etnisk herkomst.

Og mens vi på den ene side ligner hinanden fysisk, har vi også tendens til at dyrke og anerkende de samme kompetencer i vores ledelseslag. Kai Hammerich, der rådgiver om topledelse, siger i et interview til Fagbladet Journalisten på bagkant af en række artikler om dårlig ledelse i mediebranchen:

"Det, man bliver anerkendt for i mediebranchen, er for eksempel at være en god journalist, at finde den gode historie og skære den rigtigt. Det har ikke været ledelsesopgaven, der blev værdsat."

Med andre ord er en god journalist ikke nødvendigvis en god leder, der forstår af facilitere og understøtte forandring.

Journalister orienterer sig internt

Når vi ligner hinanden, har vi tendens til at gøre de samme ting og på den samme måde.

Det mener blandt andre forskeren Jacob L. Nelson, der i 2021 udgav bogen Imagined Audiences. Ifølge ham har journalister tendens til at orientere sig mod kolleger, fagfæller og konkurrenter, når de skal udvælge historier eller evaluere deres arbejde.

Og ifølge Carrie Brown og Jonathan Groves, der i 2020 udgav bogen Transforming Newsrooms, gør journalistikkens ensrettede kultur og orientering, at enhver forandring ofte imødekommes med mere eller mindre aktiv modstand, fordi forandringen kan opfattes som et angreb på faglige kerneværdier.

Louise Story er tidligere chefstrateg på The Wall Street Journal. Her arbejdede hun målrettet med at højne diversiteten i redaktionslokalet, for hvis ikke redaktionen var mangfoldig, hvordan skulle de så gøre sig forhåbninger om at nå et mangfoldigt publikum?

"Du kan ikke skabe produkter, der tiltaler en mixet modtagergruppe uden at have diversitet blandt dine ansatte og ledere. Det er essentielt at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvis du vil lave indhold, der ræsonnerer med nye målgrupper," skrev Story i et indlæg for International News Media Organisation.

Det samme gælder evnen til at innovere, skabe og tænke nyt. Hvis ikke branchen har mangfoldige organisationer og ledelseslag, hvordan skal vi så for alvor omfavne arbejdsmetoder og kompetencer, der ligger uden for vores normale tankemønstre og fremgangsmåder?

Hvordan skal vi skabe en positiv data-kultur, hvor data bruges til at træffe beslutninger om fremtiden og styrke relationen til de modtagere, det hele handler om?

Med de ord. God bagkantskampdag.

 

Læs andre klummer af Malte Jørstad

Sådan kan data-lov få konsekvenser for medierne - og her er mulige løsninger

Slip data fri på redaktionen

Er dit medie klar til at tage data-informerede beslutninger i 2022?