Journalistforbundet opretter mailboks til henvendelser om sexchikane

Hvis man er medlem af Dansk Journalistforbund og har været offer for sexchikane, kan man skrive til en ny mailboks, forbundet har dedikeret til netop den slags sager.
Dansk Journalistforbund har oprettet en mailboks, der er dedikeret til henvendelser om krænkelser af seksuel karakter. | Foto: Screenshot
Dansk Journalistforbund har oprettet en mailboks, der er dedikeret til henvendelser om krænkelser af seksuel karakter. | Foto: Screenshot

I kølvandet på sager om krænkelser i mediebranchen, der er dukket op den seneste tid, har Dansk Journalistforbund (DJ) nu oprettet en mailboks, som fagforeningens medlemmer kan skrive til, hvis de har været udsat for krænkelser af seksuel karakter og sexisme.

Den dedikerede mailadresse skal sikre, at der er en direkte, enkel vej at gå til at få rådgivning, skriver Dansk Journalistforbund på sin hjemmeside.

”Seksuel chikane er et område, som vi i DJ tager meget seriøst. Det er et særligt område, som kræver en særlig opmærksomhed fra os. Jeg modtager allerede nu opkald fra medlemmer, der har ubehagelige oplevelser, og jeg vil gerne have flere henvendelser. For seksuel chikane eller krænkelser er ikke noget, man skal gå alene med,” siger Tom Hansen, arbejdsmiljøkonsulent hos Dansk Journalistforbund, der er en del af det hold i DJ, der skal håndtere henvendelserne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også