Journalistforbundet vil undersøge sexisme i den politiske organisation

Hovedbestyrelsen i Dansk Journailstforbund bakker et forslag op om en ekstern undersøgelse, der skal belyse, om der er problemer med sexisme og sexchikane i den politiske del af forbundet.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Er der en sexistisk kultur blandt de politisk aktive og valgte i Dansk Journalistforbund? Det skal en ekstern undersøgelse kortlægge, skriver Journalisten, efter hovedbestyrelsesmedlem Freja Wedenborg har fremsat forslaget om en undersøgelse og fået opbakning fra de øvrige medlemmer.

"Jeg har hørt fra mange gennem tiden og også oplevet på egen krop, at det er et problem, når man er kvinde – og måske især når man er ung kvinde – og fagligt aktiv. Og jeg ved, at flere rigtigt, rigtigt dygtige fagligt aktive gennem tiden har valgt ikke at genopstille på grund af det her problem,” siger Freja Wedenborg, der gerne ser, at undersøgelsen bl.a. også omfatter studerende og tidligere aktive i fagforbundet.

Forretningsudvalget skal som næste skridt fremsætte et konkret forslag til undersøgelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også