Disney bryder med svensk Youtube-stjerne

Antisemitisk indhold har fået den internationale underholdningsgigant til at stoppe samarbejdet med verdens største Youtuber, svenske Pewdiepie.
Foto: Matt Sayles/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Matt Sayles/AP/Polfoto/Arkiv

Den amerikanske underholdningsgigant Disney har opsagt sin aftale med den svenske Youtuber Pewdiepie, hvis borgerlige navn er Felix Kjellberg, fordi flere af hans videoer indeholder antisemitisk indhold. Det skriver Wall Street Journal.

Blandt andet viser Felix Kjellberg et klip, hvor han skal have betalt to mænd i Sri Lanka for at holde et skilt op med teksten "Død over alle jøder", hvilket får Felix Kjellberg til at vise en chokeret mine. Dertil kommer yderligere otte klip, som ifølge Wall Street Journal indeholder antisemitisk indhold.

Klippene har fået Maker Studios, som er ejet af Disney, til at afbryde sin aftale med svenskeren, som indtil nu har været i stald hos underholdningsgiganten.

"Felix har opbygget sin følgerskare ved at være provokerende og respektløs, men han gik helt klart for langt i det her tilfælde, og videoerne er upassende," siger en talsperson for Maker Studios ifølge Wall Street Journal.

I et blogindlæg forsvarer Felix Kjellberg klippet med, at han blot ville vise det "absurde" i , at "folk på Fiverr (en international markedsplads, hvor man kan tjene penge på småjobs, red.) vil sige hvad som helst for 5 dollar". Han betegner sine videoer som ren underholdning og afviser, at de indeholder politiske budskaber.

Felix Kjellbergs Youtube-konto følges af 53 millioner. Hans selskab, Pewdie Productions, tjente i 2015 54,9 mio. svenske kr. (43 mio. kr.). De to seneste år foregående år resulterede i overskud på 49,1 og 23,7 mio. svenske kr. for Pewdie Productions, og omsætningen er opadgående. Omsætningen i 2015 landede på omkring 75 mio. svenske kr. mod 63,3 mio. svenske kr. i 2014 og 29,6 mio. svenske kr. i 2013.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også