MediaWatch

DJ: Den Korte Avis er ikke journalistik

Både DJ og lektor på DMJX kritiserer netmediets dækning. Kritikken preller af på ansv. chefredaktør. "Jeg kan slet ikke tage dem alvorligt," siger han.

Kritikken af netmediet Den Korte Avis fortsætter. Ifølge Dansk Journalistforbund og en lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) tilstræber netmediet ofte ikke nok objektivitet i sin dækning. Det skriver Berlingske.

"Det handler ikke om, at DKA er god eller dårlig, eller om, hvorvidt jeg er enig eller uenig i budskabet i indlæggene. Det er tydeligt, at man hylder et ensidigt billede af en virkelighed, og det er ikke journalistik. Når man bringer nogen op på medietorvet, så skal de også have mulighed for genmæle, det er ikke kendetegnende for Den Korte Avis," siger Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund, til Berlingske.

Samme holdning har lektor i journalistik ved DMJX Jan Dyrberg. Til gengæld preller kritikken af på netmediet.

"Den der insinuerende - og meget politiserende - kritik fra både lektoren og Journalistforbundet er jeg komplet ligeglad med. Jeg kan slet ikke tage dem alvorligt. Journalistforbundet er venstreorienteret politik og ikke et klap andet. Og jeg ville få mit livs chok, hvis en lektor fra DMJX udtalte sig positivt om vores avis, så det jeg glad for at blive skånet for," siger Ralf Pittelkow, ansv. chefredaktør for Den Korte Avis, til Berlingske.

Flere store virksomheder har den seneste uges tid valgt at trække sine annoncere på netmediet tilbage, fordi journalistikken på Den Korte Avis stemmer ikke overens med annoncørernes værdi.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere