Youtube-netværk fortsætter væksten

Efter ni måneder har United Screens' omsætning overgået sidste års resultat. Sorte tal ventes for hele året.

Youtube-netværket United Screens, som Googles tidligere Sverigechef Stina Honkamaa står bag, fortsætter den væksten og kan efter årets første ni måneder se tilbage på en omsætning, der er højere end hele 2015. Det skriver DI Digital.

Omsætningen i årets første ni måneder var på 55 mio. svenske kr. Det er en vækst på hele 44 pct. i forhold til samme periode i 2015 og tilmed højere end omsætningen for hele 2015 på 54 mio. svenske kr. Omsætningen stammer fra annoncører såsom Nordea, Fazer og EA Games.

Resultatet for 2016 peger mod et nulresultat.

"Vi investerer hver en krone, vi tjener, i at bygge vores netværk endnu større. Vi udbygger også organisationen til at hjælpe vores partnere og kunder og kunne tage i mod flere," siger selskabets adm. direktør og medstifter, Malte Andreasson, til Di Digital.

United Screens består af 500 af Nordens mest populære onlineprofiler, som alle har egne kanaler på Youtube, mens flere også arbejder med profiler på Twitter, Twitch og Facebook. Selskabet beskæftiger 38 ansatte. Bonnier ejer 47 pct. af aktierne i United Screens gennem vækst- og udviklingsselskabet Bonnier Growth Media.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også