Euroinvestor leverer bedste resultat efter tre kvartaler

Selskabet vokser på både top- og bundlinje og fastholder de for nyligt opjusterede forventninger til hele årets resultat.
Foto: Screenshot fra Udenombanken.dk
Foto: Screenshot fra Udenombanken.dk

Euroinvestor leverer rekord på både omsætning og resultat før skat i årets første ni måneder. Det fremgår af en regnskabsmeddelelse fra selskabet.

Omsætningen i årets første tre kvartaler lander på 54,4 mio. kr. Det er en fremgang på næsten 19 pct. i forhold til samme periode i 2015. Resultatet før skat er 13,9 mio. kr., en fremgang på 32,4 pct.

Æren for fremgang får især overtagelsen af udlånsportalen Udenombanken.dk.

"Fremgangen i resultatet i forhold til samme periode sidste år skyldes bl.a. købet af Reel Finans Pantebrevsselskab A/S pr. den 1. marts 2016, der driver låneportalen Udenombanken.dk. (...) Derudover har der været en omsætningsstigning inden for salg af tilstandsrapporter, samt en positiv værdiregulering vedrørende datterselskabet Iboligen ApS og det tidligere fusionerede selskab Tvangsauktioner A/S," skriver Euroinvestor i meddelelsen.

Selskabet fastholder forventningerne til hele året. De blev opjusteret tidligere på måneden i forbindelse med frasalget af forretningsbenet IR Solutions, som indbragte Euroinvestor knap 37 mio. kr. Forventningerne for hele året lyder på en omsætning på mindst 70 mio. kr. og et resultat før skat på 50-53 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også