Huffpost-ejer lancerer mobil annonceplatform i Danmark

Ifølge selskabet gør platformen det muligt for virksomheder at engagere sin målgruppe over mobilen.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Den amerikanske mediekæmpe AOL, som bl.a ejer bl.a. Huffington Post og Techcrunch, går ind på det danske og nordiske mediemarked med en mobil annonceplatform. Det oplyser AOL i en pressemeddelelse.

AOL skriver, at platformen gør det muligt for virksomheder at engagere sin målgruppe over mobilen. Med platformen kan både virksomheder og mediebureauer købe såkaldt in-app inventory gennem dataudveksling, private markedspladser og direkte køb. Ifølge AOL kan platformen potentielt ramme mere end 580 mio. unikke brugere globalt hver eneste måned ved hjælp af en software, som er installeret i mere end 65.000 mobilapps og hjemmesider på verdensplan.

"AOL arbejder på at blive verdens førende udbyder af teknologi til mobilannoncering, og derfor er vi utroligt glade for at kunne introducere vores mobile platform på det danske marked. Vores platform skiller sig især ud, fordi danske brands nu får mulighed for at engagere forbrugerne på tværs af app-økosystemer, og altså ikke kun inden for et lukket system. Samtidig giver platformen nye og spændende indtjeningsmuligheder for udgiverne. "Mobile" bliver altså i stigende grad nøgleordet, når det handler om at engagere forbrugerne med brands, og mulighederne på dette marked er enorme," udtaler Jesper Laumand, general manager for AOL i Danmark, i meddelelsen.

I Danmark arbejder AOL i forvejen sammen med bl.a. Blockbuster.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også