MediaWatch

Milliardær mistænkt for at stå bag retssag mod medie

It-milliardæren Peter Thiel er den økonomiske bagmand bag en amerikansk kendis’ retssag mod Gawker, hævder flere medier.

Foto: Dirk Shadd/AP/Polfoto

I marts vandt den tidligere show wrestler Hulk Hogan en omtalt retssag mod onlinemediet Gawker, der havde publiceret en sexvideo med den amerikanske kendis.

Retten tilkendte Hulk Hogan, hvis borgerlige navn er Terry Bollea, en erstatning på 140 mio. dollar (930 mio. kr). Den økonomiske lussing risikerer at koste Gawker livet.

De seneste dage har medier som Forbes og New York Times afsløret, at det er it-milliardæren Peter Thiel, som har finansieret retssagen mod mediet.

De to parter har en længere historik. I 2007 publicerede Gawker en artikel, hvor mediet hævdede, at Peter Thiel er homoseksuel - vel at mærke før rigmanden selv stod åbent frem om sin seksualitet.

Omvendt har Peter Thiel, der var blandt de første investorer i Facebook og har grundlagt betalingstjenesten Paypal, beskrevet Gawker-sitet Valleywag som tech-mekkaet Silicon Valleys svar terrororganisationen Al Qaeda.

Det er ikke ulovligt i USA at betale for andre parters retssager.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs