Københavns Byret gav i går en dansk journalist medhold i, at han kan påberåbe sig kildebeskyttelse i en sag, hvor dansk og australsk politi har ønsket, at journalisten skulle afgive forklaring om en artikel, han udgav på en blog for flere år siden.

Sagen drejer sig om en tre år gammel reportage fra Irak, som den daværende journaliststuderende Jesper Larsen, der i dag arbejder for Metroxpress, udgav på blogplatformen Medium.

Knap to et halvt år senere blev Jesper Larsen kontaktet af det australske svar på Politiets Efterretningstjeneste, Australian Federal Police. Med udgangspunkt i artiklen ville de have Jesper Larsen til at vidne i en sag, de efterforsker.

Jesper Larsen har imidlertid afvist at vidne i sagen af hensyn til sit fremtidige arbejde som journalist. Men fordi artiklen blev udgivet på en blog, er den som udgangspunkt ikke omfattet af medieansvarsloven, der giver journalister retten til kildebeskyttelse – medmindre bloggen er anmeldt til Pressenævnet og dermed underlagt medieansvarsloven.

På et retsmøde i går skulle Københavns Byret derfor tage stilling til, om Jesper Larsen og en fotojournalist, som tog billeder til Jesper Larsens artikel, kunne påberåbe sig kildebeskyttelse alligevel. Det mente anklagemyndigheden ikke, at journalisten var berettiget til, men retten gav Jesper Larsen og fotojournalisten medhold.

Lagde vægt på journalistisk virke

Kendelsen lød, at det ville være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 10, hvis Jesper Larsen og fotojournalisten blev pålagt at afgive vidneforklaring. Retten slog dog samtidig fast, at bloggen ikke var omfattet af medieansvarsloven, men vægtede altså i stedet den internationale konvention om ytringsfrihed i sin kendelse. I vurderingen lagde retten bl.a. vægt på, at Jesper Larsen skrev artiklen under journalistisk virke, selvom han var under uddannelse.

Jesper Larsen er lettet over byrettens kendelse.

"Jeg er ovenud lykkelig for dommen, som, jeg mener, er en landvinding inden for dansk mediejura. Det glæder mig, at retten er enig i, at journalister skal have en udvidet form for kildebeskyttelse, selvom historien ikke er udgivet på et massemedie og dermed ikke som udgangspunkt dækket af medieansvarsloven," siger Jesper Larsen til MediaWatch.

"Hvis dommen var gået imod os, er min frygt, at den kunne have vidtrækkende konsekvenser for journalister, der bevæger sig på andre medieplatforme end de etablerede. Ikke mindst studerende, freelancere og bloggere," siger han.

Bad om dørene lukket

Sagen blev ført bag lukkede døre efter anmodning fra den danske anklagemyndighed, som repræsenterede de australske myndigheder.

Sagens anklager Søren Harbo fortalte i retten, at de lukkede døre var nødvendige af hensyn til de australske myndigheders "igangværende og følsomme" efterforskning. Det ønske valgte Københavns Byret at følge trods protester fra Tyge Trier, beskikket forsvarer Mikkel Holm Nielsen og den fremmødte presse.

Tyge Trier, som Dansk Journalistforbund har sat til at føre sagen for Jesper Larsen, glæder sig over dommen.

"Retten siger, at Jesper Larsen og hans fotograf kan påberåbe sig kildebeskyttelsen. Det er en glædelig dag for dem, der arbejder med journalistik på andre former for journalistiske platforme end dem, der er anmeldt til Pressenævnet," siger Tyge Trier, der har ført flere sager om mediers ytringsfrihed.

Anklager i sagen Søren Harbo fra Københavns Politi hæfter sig ved, at rettens kendelse siger, at Jesper Larsen og fotojournalisten i et vist omfang er forpligtet til at udtale sig, men at de i henhold til de europæiske menneskerettighedsregler også er delvist omfattet af reglerne om kildebeskyttelse.

Han fortæller, at anklagemyndigheden ikke påkærer kendelsen til Landsretten.

"Vi bad om et indenretligt forhør under lukkede døre, og det har vi gennemført," siger Søren Harbo.

Afslutter længere forløb

Tyge Trier mener, at kendelsen har et principielt lag, idet retspraksis om kildebeskyttelse i Danmark ikke tidligere har taget højde for den nye medievirkelighed med flere digitale platforme.

"Det principielle for branchen er, at det var en publicering af noget, der som udgangspunkt var uden for systemet, fordi det pågældende medie ikke er anmeldt til Pressenævnet," siger han.

"Jeg opfatter kendelsen som et stærkt signal om, at udgangspunktet fremover er, at der er kildebeskyttelse, men det kræver en konkret vurdering fra sag til sag."

Tyge Trier oplyser, at kendelsen og retsmødet for lukkede døre afslutter et længere forløb med de australske myndigheder. Igennem forløbet har Jesper Larsen og hans juridiske rådgivere haft den holdning, at en eventuel afhøring skulle ske via danske myndigheder.

Advokaten fortæller, at de få dage inden dagens retsmøde fik en melding om, at den australske efterretningstjeneste ville ankomme i Danmark for at få en indenretlig afhøring af Jesper Larsen.

"Vi kender ikke detaljerne i straffesagen og respekterer dørlukningen. Ad andre kanaler kan vi forstå, at der kører en større efterforskning mod en konkret person med base i Australien," siger Tyge Trier.