MediaWatch

TV 2: Mobiltrafik vokser mere end desktop falder

Mobilen som annoncemedie er fokusområde i TV 2. "Den gode nyhed er, at vores mobiltrafik stiger mere, end desktoptrafikken falder," siger kommerciel direktør.

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv

TV 2's præsterede i i årets første tre måneder en tocifret vækst i det digitale annoncesalg, og det kan tv-stationen især takke mobiltrafikken for, fortæller TV 2's kommercielle direktør, Flemming Rasmusssen. Det skriver Berlingske Business.

"Den gode nyhed er, at vores mobiltrafik stiger mere, end desktoptrafikken falder, og vi har haft tocifret vækst på vores samlede digitale annoncesalg. Halvdelen af væksten er drevet af mobilen, mens resten er drevet af mere effektfulde produkter på desktop og web-TV," siger Flemming Rasmussen til Berlingske Business.

TV 2-direktøren erkender, at skiftet i trafikken til mobilen er en udfordring, bl.a. fordi mobilen som annoncemedie stadigvæk er under udvikling. Af den grund er mobilen også et fokusområde for TV 2, fortæller han.

TV 2 kom i årets første tre måneder ud med et resultat før finansielle poster, det såkaldte EBIT-resultat, på 0 kr. Det er præcis det samme som sidste år. TV 2's omsætning gik frem med omkring 3 pct. Det er udelukkende abonnementsindtægternes fortjeneste. De steg med 5,5 pct.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs