EU tager skridt mod moms-ligestilling

EU-Kommissionen vil med et forslag give mulighed for at fjerne eller lette moms på digitale nyhedsudgivelser.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/arkiv

Forskelsbehandlingen af papir og online medier, når det gælder moms, bliver udfordret af EU. Det skriver Danske Medier.

EU-Kommissionen vil gøre det muligt for medlemslandene at gøre rammerne mere lige for trykte og digitale medier. Det meddelte EU-kommissær Pierre Moscovici torsdag i forbindelse med fremsættelsen af et forslag, der skal gøre op med de gældende regler.

I dag tillader EU's momsregler kun, at medlemslandene kan have nulmoms eller reduceret moms på trykte nyhedsmedier, men nu skal de også kunne sænke momsen for digitale udgivelser. Begrundelsen er hensynet til den rolle, som medierne spiller for oplysning og debat i demokratiet.

Hvis forslaget bliver vedtaget, er det op til det enkelte lands regering at tage stilling til, om og hvilke digitale medietyper man i så fald ønsker at sænke momsen for - om det f.eks. også skal gælde magasiner.

I Danmark er de trykte aviser i dag fritaget fra momsen på 25 pct. som de eneste nyhedsmedier.

I Norge, der står uden for EU, har man allerede taget skridtet og pr. 1. marts ligestillet print- og online-medier.

Norsk nulmoms på netmedier vedtaget på statsråd

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også