Facebook ruller annonceplatform til mobilsider ud

Annoncesystem fra det sociale medie, som hidtil har været forbeholdt apps, udvides nu til mobilsider.
Foto: Matt Rourke
Foto: Matt Rourke

Hidtil har Facebooks annonce-system Audience Network værer forbeholdt apps, men nu ruller det sociale medie også systemet ud til mobilsider, skriver Business Insider.

Med Audience Network giver Facebook annoncører muligheden for at sprede deres annoncer til apps og mobilsider, som ikke tilhører Facebook. Systemet bruger Facebooks data til at målrette annoncerne.

Udvidelsen til mobilsider sker efter ønske fra udgivere og de 2,5 mio. annoncører, som allerede bruger Audience Network, siger Facebooks chef for annonceteknologi Brian Boland, der ikke lader sig skræmme af, at Facebooks egne undersøgelser viser, at størstedelen af medieforbruget på smartphones sker via apps.

"Hvis du ser på antallet af sider, er der 3,5 gange flere sider, end der er apps til mobilen," siger Brian Boland til Business Insider.

Audience Network er en konkurrent til tilsvarende systemer hos konkurrenterne Google, AOL og andre, mindre mobilannonce-netværk. Audience Networks fordel er, at det trækker på mere end 1,5 mia. Facebook-brugere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også