Webbureau er gået konkurs

Dansk del af norskejet webbureau er gået konkurs et år efter, at bureauet blev opkøbt for omkring 50 mio. norske kr.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Bare et år efter at det danske webbureau Skandiaweb, blev opkøbt af norske Solid Media Group for 50 mio. norske kr., er bureauet gået konkurs, skriver Kampanje.

"Solid Media Group er erklæret konkurs. Kurator har indgået en aftale med DanaWeb, der kan sikre en løsning for alle kunder ved Solid Media Group Denmark A/S," skriver Solid Media Group på sin hjemmeside i Danmark .

Ifølge adm. direktør i Solid Media Group, Terje Mjøs, har det danske selskab ikke udviklet sig som forventet.

"Selskabet har ikke udviklet sig særlig positivt, og der var behov for mere kapital. Til slut blev der taget en vurdering om ikke at tilføre selskabet mere kapital, og da tog ledelsen i Danmark beslutningen om at gå til skifteretten med selskabet," siger Terje Mjøs til Kampanje.

Solid Media Group fortsætter uændret i Norge og Sverige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også