Telenor hyrer ny direktør

Endnu et teleselskab har fået nyt blod i direktion. Telenor har ansat en strategi- og transformationsdirektør og en kundedirektør.
Foto: Stine Bidstrup/Polfoto/Arkiv
Foto: Stine Bidstrup/Polfoto/Arkiv
RITZAU/FINANS

Telenor Danmark har ansat Thomas Byrge Sørensen i en nyoprettet stilling som strategi- og transformationsdirektør, der skal være med til at arbejde med den transformation af virksomheden, som i øjeblikket er i gang.

Han kommer fra en stilling i konsulentvirksomheden A.T. Kearney og har desuden tidligere arbejdet for Vodafone og Group PLC i England.

Telenor Danmark er blandt andet i gang med at opgradere selskabets it-systemer, hvilket skal gøre forretningen mere enkel og kundefokuseret.

Ud over Thomas Byrge Sørensen har Telenor fastansat Peter Gregersen som kundedirektør. Han har ifølge sin Linkedin-profil haft jobbet siden juni.

"Jeg er meget glad for at kunne sætte mit nye hold med udnævnelsen af Thomas Byrge Sørensen og Peter Gregersen. Det er to vigtige direktørposter, og de kommer sammen til at spille en nøglerolle i den kommercielle transformation af Telenor Danmark," siger Jesper Hansen, administrerende direktør for Telenor Danmark, i en pressemeddelelse.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også