Medie: Banker forsøger at sælge Eniro-lån

To af bankerne bag Eniro sonderer ifølge svensk avis terrænet for købere til deres lån til Eniro.
Foto: Jens Panduro/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Panduro/Polfoto/Arkiv

Trængslernefortsætter for søgevirksomheden Eniro, som i Danmark står bag bla. Krak og De Gule Sider. Ifølge Svenska Dagbladet sonderer to af Eniros långivere Nordea og DNB Nor terrænet for købere til de to bankers lån til Eniro.

Nordea og DNB Nor skal ifølge den svenske avis være interesseret i at sælge 70 pct. af deres lån til Eniro. Men selvom prisen kommer med rabat, har ingen udvist interesse endnu.

Ifølge Svenska Dagbladet kan bankernes ønske om at slippe ud af Eniro få konsekvenser for hele bankkonsortiet bag Eniro. Det skyldes, at Eniros nye låneaftale, som blev indgået for mindre end et år siden, gav bankerne mulighed for at trække sig, hvis Eniro ikke overholder lånevilkårene.

Men det afviser Eniro.

"Vi bryder ingen lånevilkår," siger Fredrik Sandelin, finansdirektør i Eniro, til Svenska Dagbladet, som ikke vil kommentere oplysningerne om bankernes ønske om at sælge sine lån.

Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 230 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også