MediaWatch

Rapport: Online annoncering vil overgå tv i 2017

Digital medier fortsætter med at vokse som annonceplatform og vil inden for få år overgå tv i reklameomsætning, viser en ny rapport.

Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

Annonceforbruget bevæger sig i én retning; flere investeringer i digitale løsninger.

Det viser en ny rapport ved navn ”Global Media Report 2015” fra McKinsey, som sætter spot på annonceomsætningen på globalt plan.

Samlet set forventer McKinsey, at det globale annoncemarked vil vokse fra 452 mia. dollar (3074 mia. kr.) i 2014 til 594 mia. dollar (4039 mia. kr.) i 2018. Det dækker over annoncering i blandt andet tv, biografer, magasiner og aviser, som ifølge rapporten kan se frem til en årlig vækstrate på 5,6 pct. frem mod 2019.

Rapporten forudser, at annonceinvesteringerne fortsat vil rykke fra traditionelle medieformater til digitale produkter og tjenester i et hastigt tempo. Udgifterne til digital annoncering vil ifølge McKinsey udgøre mere end 50 procent af det samlede annonceomsætning i medier i 2019.

”Digital (annoncering, red.), der består af reklamer på internettet og mobil, vil blive den største reklamekategori i 2017 og overgå tv et år tidligere end hidtil forventet, og mobilannoncering vil mere end fordoble sin andel af det digitale annoncemarked,” skriver McKinsey i rapporten.

Mere fra MediaWatch

16 medarbejdere fratræder på Jyllands-Posten

Syv journalistiske medarbejdere forlader avisen, mens yderligere ni medarbejdere er blevet opsagt - herunder en redaktionel analysechef. Derudover lukker Jyllands-Posten for kommentarsporet på Facebook. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs