MediaWatch

MTG køber spilselskab for over 500 mio. kr.

Tv-selskabet investerer en stor sum penge i selskab, der lever af esport. Forventningen er en voldsom omsætningsstigning.

Foto: Matthias Rietschel/Polfoto/AP/Arkiv

Turtle Entertainment, der er samlingssted for fans af esport verden over, skifter ejer. MTG har købt 74 pct. af selskabet. For den ejerandel betaler tv-selskabet 78 mio. euro svarende til 580 mio. kr.

De resterende 26 pct. af selskabet ejer af Turtle Entertainments grundlæggere og ledelse.

Esports-selskabet arrangerer spilevents og agerer som fællesskab for følgere af sporten.

"Hos MTG elsker vi sport, og vi elsker sportsfans. Vores tv-kanaler og platforme er hjem for verdens førende sportsbrands, og vi bliver typisk set af det yngre publikum. Esports er hurtigt ved at blive en af de mest sete og fulgte globale sportsgrene blandt unge seere," siger Jørgen Madsen Lindemann, adm. direktør i MTG, i en pressemeddelelse om, hvorfor MTG har smidt det store millionbeløb efter Turtle Entertainment.

Omsætningsvækst på 50 pct.

Ifølge samme pressemeddelelse har Turtle Entertainment over de sidste 12 måneder haft 70 mio. unikke seere. I øjeblikket transmitteres esports-begivenhederne online.

I år forventes Turtle ifølge pressemeddelelsen at løfte omsætningen med hele 50 pct. sammenholdt med sidste år. Det vil få omsætningen til at ramme omkring 50 mio. euro i år.

"Vi glæder os til at blive partnere med MTG, som deler vores entusiasme for sporten og bringer en forpligtelse til at hjælpe os med at få drømme til at gå i opfyldelse. MTG's store operationelle netværk i over 100 lande samt deres eftering med at sende sportsbegivenheder vil hjælpe os med at bringe eport ud til mange flere steder verden rundt," siger direktør i Turtle Entertainment, Ralf Reichert, i pressemeddelelsen.

Spilselskabet har hovedkontor i Köln i Tyskland og har omkring 300 ansatte.

Mere fra MediaWatch

Chefredaktør forlader Gaffa

I oktober stoppede mediets direktør, og nu skal bestyrelsen også finde en ny chefredaktør, da den nuværende fratræder, når kalenderen viser 2023.

Mads Brandstrup: Nej tak til Media Freedom Act

Mediepolitikken er for forskellig på tværs af de europæiske lande til, at en fælles lovgivning giver mening, skriver direktør i Danske Medier i et indlæg, der er en kommentar til EU-kommissionens danske chef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs