Dyrby: Fejl TV 2 udelod spørgsmål til Lars Løkke

TV 2's nyhedsdirektør erkender, det var en fejl, at TV 2 droppede kritiske spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen før valgduellen "Krydsild" i sidste uge.
Foto: PR/TV 2
Foto: PR/TV 2

TV 2 droppede kritiske spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen før valgduellen "Krydsild", og den beslutning fortrød TV 2s nyhedschef under programmet Presselogen på TV2 News søndag, skriver tv2.dk

Sagen handler om, at Lars Løkke Rasmussen forud for en live-udsendelse lagde pres på TV 2 for at få TV 2 til at udelade kritiske spørgsmål om Venstre-formandens troværdighed.

"Altså, set i bakspejlet skulle man da have afvist det," sagde TV 2s nyhedsdirektør Michael Dyrby i Presselogen, der søndag drøftede tv-stationens beslutninger forud for programmet.

Det var tvivlen om rammerne for interviewet, der onsdag fik TV 2 til at udelade spørgsmålene om Løkkes troværdighed. Men den beslutning var forkert, erkender Dyrby.  Man skulle have stået fast på at stille spørgsmålene, siger han.

TV 2-ledelsen valgte at fjerne spørgsmålene, da der opstod tvivl om rammer og de aftaler, der var gældende for interviewet.

Det svar købte Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen ikke i Presselogen. Han kalder det ude i hampen, at et ubehageligt spørgsmål, som Lars Løkke ikke vil have, bliver pillet af af TV 2.

Chefredaktør beklager ordlyd i Kristian Jensen-interview

TV 2 beklager kaotisk interview 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også